Selvværd

Styrkelse af selvværd indgår næsten altid i mine behandlinger som supplement til den forandring, der er hovedformålet med forløbet. Der er næsten altid en afledt gevinst i forhold til behandlingen, når man også har fokus på at styrke selvværdet. Det gælder i særlig grad ved præstationsangst, men også ved mange andre problemer.

selvværd

Men det kan også være en kæmpe gevinst at arbejde med selvværdet som det primære fokus. Rigtig mange dygtige og succesrige mennesker, som på overfladen ser ud til at have styr på det hele, kæmper med et lavt selvværd. Måske er det ligefrem grunden til, at de er blevet så dygtige. Mange af os kompenserer for det lave selvværd ved at arbejde hårdt på at blive gode til de ting, vi gør. Men selvom man bliver dygtig, bliver anerkendt, får masser af ros og har succes, så opnår man ikke på den måde den ro indeni, som man egentlig stræber efter. Man kommer ikke rigtig til at hvile i sig selv.

Ved at arbejde med selvværd gennem forskellige øvelser suppleret med hypnose, kan man komme det sidste skridt og få det virkelig godt med sig selv. Opnå en indre ro og sikkerhed, slutte fred med sig selv.
Antallet af behandlinger er typisk 2-4. Vi starter med at aftale to behandlinger, og så ser vi på, hvor hurtigt det går og kan aftale flere, hvis det er nødvendigt.