På konvent i London – 3 dage pakket med hypnose

UK Hypnosis Convention er en årlig begivenhed i/omkring London, hvor flere hundrede hypnotisører mødes og netværker.

De 3 dage er pakket med præsentationer, som kører i 3 spor fra kl 9 om morgenen til kl 18 om aftenen. Om alle mulige emner indenfor hypnose. Det sværeste er at vælge. Der er virkelig mange gode indlæg, og det kan ikke undgås, at de man helst vil høre, sommetider ligger samtidig.

En mindst lige så vigtig del af konventet er det, der foregår imellem de faglige og saglige indlæg. Der hvor man hænger ud med de andre hypnotisører og oplægsholderne. Vi blev tryllet for, hypnotiseret midt i baren, der blev lagt arm og lavet trics. Og diskuteret og nørdet om hypnose over en kold Guinness.